Moskusoksen

Moskusokserne er en arktisk art og befinder sig i det Nordlige- og Nordøstlige Grønland, men har også bredt sig til Vestgrønland. Moskusokserne har en varierende længde fra 1,8-2,3 meter, en varierende skulderhøjde fra 1,2-1,5 meter og deres vægt kan komme helt op 410 kg. Hannerne er større end hunnerne og har også meget større og kraftigere horn. De har en tæt og meget tyk pels for de kan holde sig varme. Pelsen består af en ”inderpels” som er meget tyk og ulden, udover ”inderpelsen” er der en beskyttende ”yderpels” som er grov og kan blive op til 50 cm lang.

Moskusokserne opholder sig i tundraområder. De er herbivorer, hvilket vil sige, at moskusokserne er planteædere. Deres føde består af dværgbuske, forskellige græsser, halvgræsser og skud fra pil, som de graver frem under sneen.
Ligesom koen, er moskusokserne drøvtyggere, men de har bl.a. en længere fordøjelseskanal, som gør de kan få maksudbytte af den føde, de spiser, da den ikke er så næringsrig og svært fordøjeligt.

De færdes i flokke med både hunner og hanner på 10-20 individer. Det er dog ikke usædvanligt, at de danner flokke på 40-50 individer i vinterperioden. Moskusokserne har parringssæson fra slut i august til tidligt i oktober. Den dominante han i flokken jager de andre kønsmodne hanner væk i brunsttiden. Hunnerne føder efter ca. 9 måneder og føder kun en kalv og i sjældne tilfælde to. Når kalven er blevet født, skal den ca. være 2 år for at kunne klare sig selv, og de bliver først kønsmodne ved 4-årsalderen.

Når moskusokserne skal beskytte sig, når f.eks. ulve angriber dem, rykker de sig tæt sammen (skulder mod skulder), hvor kalvene placeres mellem de voksne, så de er i sikkerhed. De laver forvirrende udfald overfor angriberne og rykker derefter meget hurtig på plads igen. Dette er meget effektivt overfor rovdyr, men knap så smart overfor mennesker med skydevåben.