Lemminger

Lemmingen befinder sig primært i Nordøstgrønland. Lemmingen er den eneste gnaver i Grønland, og den har derfor tilpasset sig de lange vintre med sin tykke pels. Imens den 8 måneder lange vinter står på, bygger lemmingen lange gange under det tykke lag af sne, hvor den går på jagt efter sin føde. Herunder bygger de også reder af mos og græs, hvor de derefter føder sin unger. 
Om sommeren når sneen smelter, gemmer lemmingerne sig under sten og i gange under jorden. Om sommeren er de langt mere sårbare overfor sine fjender, da de er nødt til at bevæge sig rundt over jorden for at finde føde. Lemmingens primære fjender er polarræven og den lille kjove. Det vil derfor sige, at om vinteren er bestanden af lemminger stor, da de kan gemme sig for sine fjender over sneen, hvor der derimod bliver spist 3/4 lemminger om sommeren.  

 

Der har gemnnem lang tid være store bestandssvingninger hos lemmingerne.

 
Ovenover ses en graf over bestanddelen af lemminger målt i Zackenberg og Trail Ø i Nørdøstgrønland.
Der karakteristiske ved disse svingninger er, at hver fjerde år topper målingerne. Dette skyldes de fire rovdyr, der spiser lemmingerne. Det er henholdsvis sneuglen, den lille kjove, polarræven og lækat. Så længe der er mange lemminger, spiser disse rovdyr dem, og er derfor i stand til at lave flere unger. Dette får igen lemmingernes bestanddel til at falde, hvilket medfører, at færre dyr kan føre bestanden videre. Derfor at der langt færre mad til rovdyrene, og antallet af dem falder også. Derefter bliver antallet af lemminger igen stigende, og dermed stiger mængden af rovdyrene også.

En myte er, at disse store udsving der forekommer hvert 4-5 år, er pga. den såkaldte "lemmingeeffekt". Det siges, at hvis en lemming kaster sig i sin egen død, følger resten af flokken med. Dette er dog ikke sandt, men er en myte skabt af Disney i en populærvidenskabelig tegnefilm, som handlede om de store udsving af populationerne hos lemminger.