Konsekvenser for narhvaler

Narhvalen er et dyr, som i den grad vil blive påvirket af klimaforandringerne på Grønland, da de nemlig er ekstrem følsomme dyr. Faktisk mener man, at narhvalen mindst er lige så følsom overfor klimaforandringerne som dens fjende, isbjørnen. 
Narhvalen topper over de fem mest følsomme dyr i Grønland efterfulgt af isbjørnen, klapmydsen, grønlandshvalen og hvalrossen. 
Man har konkret kigget på nogle bestemte forhold, der forventes have indflydelse på dyrenes tilpasningsevne: Populationsstørrelse, geografisk udbredelse, valg af levested, fødevalg, vandringsruter, stedfasthed, følsomhed over for ændringer i isens ubredelse og havets økologiske og formeringsevne. 

Narhvalen er et meget trofast vanedyr. På trods af, at nogle narhvaler omkommer i isen i deres vinterlokaliteter og de bliver jagtet i deres sommeropholdsted, så har narhvalen ekstremt svært ved at tilpasse sig. Derfor udtaler Mads Peter Heide-Jørgensen, seniorforsker i Grønlands Naturinstitut, at de er meget skeptiske overfor narhvalens evne til at tilpasse sig, når klimaændringerne måske gør det nødvendigt at finde nye områder, hvor de kan finde føde. 

Her kan man også se et billede, hvor narhvaler er blevet fanget i isen og ikke har mulighed for at komme ud i det åbne hav:

At isen smelter kan medføre, at de bliver lukket inde i nogle "vandhuller" omringet af is, og derfor dør pga. manglende adgang til det store hav.
Klimaforandringerne medfører også andre omgivelser for narhvalerne, og da narhvalerne er ekstreme vanedyr, kan de risikere, at deres føde også er påvirket af klimaændringerne, og derfor søger et andet sted hen. Desuden lever narhvaler også kun af meget få fiskearter som hellefisk, torsk, rejer og bløddyr. Narhvalen finder sin føde omkring isflagerne, men også på dybt vand. Om sommeren er der ikke så meget føde, men da de har spist så meget om vinteren, kan de godt klare sig sommeren over. 

Man mener, at narhvaler lever i Davis Strædet og Baffin bugt om vinteren. Det hele ligner et stort isdække, men der er revner i isen, hvor de kan få luft. 
Hvis temperaturen bliver højere, så risikerer de, at blive mere synlige for mennesker og derfor nemmere at jage. 

Mennesker er nemlig meget interesseret i at jagte narhvaler af to grunde: De spiser deres hud, som kaldes mattak på grønlandsk, og det er både mennesker og slædehunde, der bruge dem som føde, men de jager dem også for deres stødtand, som de enten kan sælge eller bruge til kunsthåndværk og husflid. 

Nede under kan man se en video, som viser os hvad der kan ske med narhvalerne, hvis temperaturen stiger og isen begynder at smelte.