Konsekvenser for sæler

Hvis temperaturen i havet stiger, kan det have alvorlige konsekvenser for sælen. Værst vil det være for klapmyds, remmesælen, ringsælen og grønlandssælen. Sælerne lever ofte på yderkanten af isen ved havene, fjorde og bugte. Hvis isen her smelter eller bliver tyndere, vil de have store problemer med at overleve og reproducere. Ringsælen, grønlandssælen, remmesælen og klapmyds bruger store dele af deres liv på isen, og de er især afhængige af isen nær vandkanten, da det er her, de yngler. Ringsælen bygger huler til sine unger i snedriver, og hvis forårsregnen kommer tidligere end forventet pga. det varmere klima, kan det medføre, at hulerne braser sammen, og sælungerne bliver mast og dør.

Den spættede sæl vil have lettere ved at klare sig end de andre sælarter. Den spættede sæl er egentlig ikke en arktisk sælart og er derfor ikke afhængig af isen. Den vil sandsynligvis nyde det mere tempererede vand. 

Der kan også komme positive følger af klimaforandringerne. En af dem er, at hvis temperaturen i havet stiger og der derfor er mindre is i havene, fjordene og bugterne, vil solen lettere kunne komme ned i vandet - og længere ned i vandet. Dette medfører, at der kommer mere planteplankton og derfor også mere dyreplankton. Desuden vil det medføre, at der kommer flere fisk og krebsdyr i havet, som sælerne lever af. Det gør det lettere for sælen at finde føde.

Sælers primære fjende i naturen er isbjørnen. Isbjørnen fanger sælerne på isen, og hvis der ingen is er, kan isbjørnen ikke fange sælerne og få føde. Dødeligheden for isbjørne vil altså stige, mens den vil falde for sæler - hvis de altså selv kan overleve uden isen.